Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Brolæggerprisen 1996 til Københavns kommune

Brolæggerlauget har tildelt Brolæggerprisen 1996 til Københavns kommune

Brolæggerlauget har tildelt Brolæggerprisen 1996 til Københavns kommune

Baggrunden for tildelingen er anvendelsen af granitbelægninger blandt andet på Axeltorv, Nytorv og Gammeltorv, Strædet, Sankt Hans Torv, Kongens Nytorv, Rådhuspladsen og Højbro Plads.

- Som borgere i København ønsker vi ikke alle vandrette flader brolagte. Tværtimod kræver den stigende trafik, både bilister og cyklister, en kørevenlig asfalt- eller betonbelægning, men på den baggrund påskønner vi i endnu højere grad kommunens bestræbelser for at skabe et kønnere gulv, som passer ind i omgivelserne, sagde oldennand for Brolæggerlauget, Søren Rasmussen, ved overrækkelsen.

Brolæggerprisen består af en chaussesten med en messingplade, som er blevet placeret i det chaussebelagte areal omkring statuen af Absalon, Københavns grundlægger. Mere kontant er prisen på 25.000 kr.

Brolæggerlauget tæller 45 virksomheder over hele landet.