Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Brolæggerlaugets oldermand fortæller om brolægningsnormer og bedre belægninger på Have & Landskabsmessen 2017

Bæredygtige brosten på HL17
Det er ikke mange steder i bygge- og anlægsbranchen, at man som brolæggerne kan prale med stort set 100 % genbrug. Natursten i alle størrelser og afskygninger bliver blot pænere med alderen. De mister ikke styrke og slides aldrig op. Med det budskab deltager Brolæggerlauget i Fagligt Forum på Have & Landskabsmessen i Slagelse i dagene fra den 30. august til 1. september 2017, hvor Oldermand Claus Johnsen har et indlæg den 31. august kl. 10:15 og 12:45. Her fortæller han om brolægningsstandarden, vores uddannelse og fremtidens krav til belægninger.

Kvalitet frem for kvantitet
Brolæggerlauget er en landsdækkende faglig sektion under Dansk Byggeri, hvor 50 af de cirka 6.000 medlemmer er brolægningsfirmaer. Sektionens mål er ikke at være mange, men at medlemmerne altid får en professionel faglig betjening og vejledning, så de er i stand til at udføre arbejdet i den rigtige kvalitet. Krav til belægningerne er i den sammenhæng et centralt element, hvor brolægningsstandarden DS 1136 definerer tolerancer og andre udfaldskrav. Derfor er afholdes af efteruddannelse og kurser for rådgivere, arkitekter og tilsynsførende også et kerneområde i Brolæggerlaugets virke, og der udbydes årlige en bred vifte af tilbud til branchens fagfolk, blandt andet i samarbejde med VEJ-EU og flere sjællandske kommuner.

Uddannelse og arbejdsmiljø
Det ville være løgn, hvis man hævdede, at brolægningsarbejde ikke kræver en rimeligt fysik, men der er i dag udviklet mange hjælpeværktøjer og løfteanordninger, så mange tunge løft af fx fliser eller kantsten nu er fjernet eller begrænset. På skolerne lærer lærlingene desuden alt om, hvordan de sikrer sig et godt arbejdsmiljø, så man undgår skader og nedslidning. Uddannelsen kan man tage fire steder i Danmark, nemlig i Århus, Horsens, Roskilde og Glostrup, og det tager op til 4 år at blive udlært.

Belægninger før, nu og i fremtiden
Der udvikles til stadighed på nye belægningstyper, så krav til kvalitet, holdbarhed, bæredygtighed og klimasikring kan opfyldes. Permeable belægninger skal i fremtiden bruges i stort omfang, så man sikrer en lokal nedsivning af de regnvandsmængder, som vi allerede nu ser komme med stor intensitet, når der er skybrud. Samtidig er grøn genanvendelse en miljøfaktor, som mange bygherrer vægter højt. På begge disse områder har naturstensbelægninger en stor fremtid, idet disse kan projekteres med permeable fuger mellem uopslidelige sten og naturfliser. Derfor har brolægningsfaget en lige så stor fremtid som fortid, hvilket mange bygherrer heldigvis har øjnene åbne for.

Se messeprogrammet og hent billet på www.haveoglandskab.dk.


Viborg Gågade


Brolæggerlaugets oldermand, Claus Johnsen